Teambuilding trænerteam

I weekenden var en stor del af vores trænerteam ude at prøve padel, som er en blanding mellem tennis og squash. Vi blev inviteret indenfor i Padelboxen, der officielt åbner fire nye indendørsbaner om et par uger. På trods af lidt byggerod fik vi spillet en god og jævnbyrdig turnering, hvor hakkeordenen mellem trænerne skulle fastslåes indtil næste arrangement.

Vi ønsker Padelboxen held og lykke med deres åbning og gør opmærksom på, at man kan følge dem på Instagram eller besøge deres hjemmeside www.padelboxen.dk for mere information om åbning og baneleje. Se flere billeder på klubbens Facebookside