Lørdag var Lea Thamdrup Habicht og Ida Gudbrand Nilsson på besøg hos VST/Svendborg som repræsentanter for TCO’s Jyllands/Fynsseriehold. Der blev lagt ud med doublen som desværre blev tabt i en tæt kamp afgjort i et matchtiebreak sæt med cifrene 6-4 3-6 10-6.
Herefter gjaldt det singlerne som begge skulle vindes for at opnå den samlede sejr.
Lea lagde ud med at leve op til sin favoritværdighed og vandt en komfortabel sejr over Svendborgs Lea Weber Rosendahl, 6-3 6-1 – godt håndværk fra Lea.
I mellemtiden blev der kæmpet langt mere intenst på den anden bane mellem TCO’s Ida Gudbrand Nilsson og Svendborgs Christina Dorow Petersen. Nede med 2-5 i første sæt måtte Ida i tænkeboks og justere sit spil mod den mere erfarne stabilitet fra den anden side. Det gjorde hun så flot at hun formåede at hive sig selv op ved håret og vinde sættet med 7-5 – fantastisk og seværdig tennis under så stort pres. Andet sæt boblede Idas selvtillid over og hun drønede ud af startblokken med stabile server og det ene store vinderslag efter det andet til 4-0. Hun fik dog ikke lov til lukke af så let og kampen endte med sejr på 7-5 6-3, stor stor dag for Ida, en rigtig gennembrudskamp hun kan være meget stolt af.
OKT
2015