Stor international profil som cheftræner i TCO

Det er med stolthed i stemmen vi nu efter mange måneders forhandlinger kan introducere vores nye amerikanske cheftræner. Med Bill Eastburn som ny cheftræner i Tennis Club Odense og adgang til den kommende indendørshal med 6 baner har klubben igen sat skub i retning af og styrkelsen af klubben som rugekasse for talenter og udvikling fra begynder helt op til professionelt niveau. Danmarks talenter skal ikke længere søge mod hovedstaden eller udlandet for næste skridt i karrieren – i selveste H.C. Andersens by Odense er grundstenen nu lagt til et nyt kraftcenter for tennisspillere og talenter.

Bill 3

Bill Eastburn fra Florida i USA er professionel udviklings coach med over 20 års international erfaring, har tidligere arbejdet som coach hos Sony Ericsson WTA, ITF og har derudover flere års erfaringer fra forskellige akademier bl. andet: Palmer Academy Florida Saddlebrook under Pete Sampras, Jim Courier og Jennifer Capriati.

 

Bill har arbejdet med udvikling af verdens topspillere og trænere på både junior- og seniorniveau og anses som specialist i udvikling af juniorspillere og fysisk træning dertil. CV’et som coach viser mere end 25 grand slam turneringer (bl.a. US Open, Australian Open, French Open og Wimbledon), man kunne blive ved, listen af navne og erfaringer er lang.

 

 

Der er hermed skabt den røde tråd i klubben vi har arbejdet på i længere tid. Tennis Club Odense tilbyder træning og udvikling af spillere uanset alder og niveau og vi kan håndtere spillere fra nybegynder op til professionel. Uanset alder og ambitionsniveau – der er altid plads til en til i TCO.

 

 

Tennis Club Odense byder Bill velkommen i klubben

 

 

Tennis Club Odense – Vi tager ansvaret.
“Be the best with the best”