Efter en mindre lykket og formentlig ret uheldig start mod Svendborg sidste weekend, som undertegnede gik glip af på rejse i Barcelona, kunne vi denne søndag stille op med et på papiret kompetitivt hold: Seb, Max, Alex og Claus samt Per og Mads i 2. double.
Således to nye ansigter: Max er en tysk spiller med et stort game, og Claus er tidligere dansk mester i juniordobbel, og tilbage i holdtennis efter mange års pause.
Seb på 1. tabte singlen i matchtiebreak mod en dygtig junior fra Kolding. Velspillet kamp på godt niveau, som også havde kunnet vindes. Det var en god indsats, som der ikke var nogen årsag til at være skuffet over.
Max ketcher ødelagdes under indslagningen, og grundet sit middelfristige ophold i Odense havde han kun én med. Det gjorde dog ikke noget. Modstanderen besejredes helt enkelt med Mads ketcher efter et 1. tabt set i matchtiebreak 1-1.
Undertegnede fik stærkt modstand på position 3, kampen kunne dog vindes i matchtiebreak. I min optik en bedre sejr end nogen af dem jeg kunne vinde i 2. division.
Claus dominerede Koldings 4. spiller med resultatet 3 og 1, hvilket ikke var overraskende for nogen af os der har trænet med ham. Et oldschool game med god serve, god volley touch, stabil backhandslice og en god forhånd.
3-1 efter singlerne, med to af tre vundne matchtiebreaks.
I double spillede vi Seb og Claus samt Per og Mads.
Seb og Claus leverede en flot dobbel og vandt fortjent 2-0. Uden tvivl en kombination som også kan bruges i kommende kampe.
Per og Mads spillede et godt 1. sæt, men tabte 2. sæt noget uheldigt efter en sekvens af 4 tabte partier i serie. I matchtiebreak var der igen god fokus, og matchen punkteredes med en stenhård ret forhånd fra Per.
5-1 til Tennis Club Odense!
Samlet et godt og stabilt resultat med ret indstilling fra samtlige aktører.
Good job guys!
NOV
2015