International anerkendelse

ITF turnering er en vel overstået succes og TCO´s stab af frivillige kræfter har igen vist at klubben kan håndtere internationale stævner med omkring 150 deltagere fra hele verden med over 200 afviklede kampe.

ITF dommer og deltagere havde kun ros tilbage overfor TCO´s baner, gruskvalitet, frivilligstab bestående af kørselspersonale, fysioterapeuter, kiropraktorer, sygeplejersker, læger og ikke mindst personale i boden for deres dejlige og sunde madretter

ITF dommer udtrykte det efterfølgende meget kort:

“Dear TCO team.
First – I would like to thank you very much for your excellent cooperation and hospitality before and during the tournament. It was my pleasure to work with you. You are a great team. I will be more than happy to come back and work with you.
Thanks a lot, and keep in touch…”

ITF i TCO – fast del af spillernes individuelle turneringsplan på den internationale scene

I år fik TCO ingen anmærkninger fra den “internationale tennis federation” og det åbner selvfølgelig op for nye muligheder for klubben. Derudover har mange af de gæstende teams og deres trænere/coaches oplyst, at ITF turnering i TCO også fremadrettet vil være en fast del af deres spilleres udviklingsforløb på den internationale scene dels pga. niveauet og det koncept som TCO er i stand til at tilbyde spillerne.

Bl.a. hitting-partner koncept, har været en stor succes og flere trænere og coaches så gerne at konceptet blev udbredt til andre klubber, der arrangerer ITF stævner. Konceptet er i sin enkelhed opbygget omkring den måde professionelle spillere på ATP og WTA touren forbereder sig på og afslutter deres kampe, en mental “warm up” træningspartner og en “cool down” efter en kamp-/træningssession.