Information til medlemmer

Kære medlemmer,

Udendørssæson

Udendørstræning starter igen den 20 April. Standerhejsning er søndag den 19 april, så sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Fynsmesterskaber i Minitennis 2015

Tennis Club Odense er vært ved dette års fynsmesterskaber i Minitennie. Kom ud og se. Stævnet afvikles i Skt. Knuds Gymnasiums Hal, Læssøegade 154, 5230 Odense M. Søndag d. 29. marts fra kl. 9.30.

TCO-cup

Der holdes TCO-cup i weekenden 24-26. april og det vil ikke være muligt at booke baner under turneringen. TCO-cup er en Grand Prix turnering, hvor de bedste juniorer og seniorer i Danmark kommer og kæmper om, at deltage i Grand Prix finalen til efteråret. Flere TCO spillere vil deltage i turneringen.

Generalforsamling

Generalforsamlingen er netop overstået. Thomas, Kirsten, Nils og Ismar vil gerne forstætte i bestyrelsen. Der vil snart blive indkaldt til ekstraordinær generalforsamling mhp. at finde 3 nye bestyrelsesmedlemmer, 2 suppleanter og 1 revisor og 1 revisorsuppleant.

Kontingent

Kontingentniveauet fastholdes. Medlemsopkrævningen er igangsat og alle bedes betale kontingentet rettidigt for at opretholde status som medlem.

Træner

TCO´s tidligere træner Karolina, ansat af den tidligere direktør og bestyrelse har rettet henvendelse til klubben, da hun var i tvivl om sine økonomiske forhold. TCO har bedt ekstern personale afdeling om at undersøge personaleforholdet og håndtere dens afvikling.