Husk tennissportens dag på lørdag kl. 10 – hjælp med at byde nye medlemmer velkomne i klubben


Kære medlem,

på lørdag er det den årlige, landsdækkende begivenhed Tennissportens dag, hvor tennisinteresserede bliver budt indenfor og får mulighed for at prøve at spille. Du kan hjælpe din klub på flere måder:

  • fortæl alle dine venner, naboer, familiemedlemmer, klassekammerater, kolleger mv. om det
  • del klubbens opslag på Facebook
  • bag en kage eller nogle boller og tag dem med i klubben
  • mød op i klubben, så du kan hjælpe med at tage imod gæsterne 

Vi har følgende opslag på FB:

Tennis er for ALLE – også for dig og din familie! På Tennissportens Dag, lørdag den 4. maj 2019, slår Tennis Club Odense dørene op til en sjov, aktiv og udfordrende dag på tennisbanen, og DU er inviteret! Det er gratis at deltage, og alle kan være med.
Arrangementet er fra kl. 10-14 og dagens program byder blandt andet på:

  • 50% rabat på kontingent for ikke tidligere medlemmer
  • Mulighed for at spille med et af klubbens medlemmer
  • Orientering om aktiviteter of træningsmuligheder

Vi står klar med låneketsjere, så husk blot sportstøj, sko uden grove såler og masser af god energi. Skulle det blive regnvejr, så spiller vi stadig så vidt muligt – men ellers er der stadig varm kaffe på kanden og lejllighed til en god snak om dine muligheder for at starte til tennis.
Læs mere om klubben på www.tennisclubodense.dk
Har du spørgsmål eller vil du vide mere, så skriv til: mereomtennis@gmail.com