Glædelig jul 2019

Kære medlemmer

Så sænkede mørket sig over udendørsanlægget og vi blev indhentet af den travle juletid. I bestyrelsen har vi som fortalt ved seneste generalforsamling brugt en masse tid på sponsorarbejde og fondsansøgninger. Da vores alle sammens store ønske er, at få forbedret faciliteterne i ådalen har fokus været målrettet dette arbejde.

Det er derfor med stor fornøjelse, at kunne fortælle, at finansieringen til de første tre etaper er på plads.

1. Bade-, toilet- og omklædningsfaciliteter
2. Slåmur
3. Renovering af skure og værksted

Vedr. renoveringen af klubhuset afventer vi nu blot en godkendelse af byggeansøgningen før vi kan gå i gang. Vi forventer dog, at til sommersæsonens start ultimo april vil det meste stå klart.

Odense Kommune har tildelt TCO fondsmidler for kr. 450.000 til klubhuset. Desuden vil de forhøje hegnet mellem banerne og OB’s kunstgræsbaner i løbet af 2020.
Frede Jørgensen og frivillige leverer arbejde til en slåmur.
Sydbank Fonden har bevilget kr. 125.000 til renovering af skure og værksted.

Med et ønske om en glædelig jul og et godt nytår til jer alle.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen