+55 holdene rykker udendørs – der kan også blive plads til dig

Se flere ’pletskud’ fra dagen ved at klikke på fotoet

Så er det slut med indendørstennis for +55 holdene som er nogle ’tennisfreaks’ bestående af ca. 40 spillere, hvor flere spillere er på banen op til flere dage om ugen i i tiden 10-12.

Holdene har spillet på 4 indendørs baner både onsdag og fredag og enkelte baner de andre dage i Marienlyst Centret siden 1. oktober.

Indendørssæsonen blev afsluttet med en lille festlig sammenkomst. Her blev Jørgen Findsen årets tennissæt-mester fra fredagsholdet. Stort tillykke. 

Nu glæder vi os til udendørssæsonen, hvor vi kan spille drop-in både mandage, onsdage og fredage fra kl. 10-12. Kom og vær med! Vi er godt i gang i strålende solskin.

Nye medlemmer er meget velkomne til at deltage (for helt uøvede vil det være en god ide at tilmelde sig klubbens spændende introduktionskursus) . 

Udover DROP-IN om fredagen er der også etableret +55 holdspil. Indtil videre er der etableret 2 grupper a 12 spillere: BALI-gruppen og HAWAII-gruppen. Samtidig er der en VIKAR-gruppe, der hidkaldes når der er afbud. Der vil kunne etableres nye grupper, når vi kan samle yderligere spillere (min. 4) under f.eks. navnet PALMA-gruppen. Kom og vær med til nogle spændende dage mellem kl. 10-12 på TCO`s flotte tennisanlæg.

Er du interesseret i at spille, så kontakt nilsbaastrup@gmail.com.